
Sydvestjyllands
lokale ventilationsentreprenør

Damavent Aps udfører arbejde for:
Det offentlige, for industrikunder og andre erhvervskunder, også når nye ventilationsanlæg udføres som en del af en hoved- eller totalentreprise.
VI ER:
-
Blandt de skarpeste indenfor projektering og udførsel af opgaver indenfor ventilationsfaget.
-
Pligtopfyldende og udfører opgaver med en høj grad af teknisk kompetence
-
Erfarne med rådgivning, projektering og udførsel af ventilationsanlæg - både komfort og proces.
Vores kernekompetence er at forestå projekteringen af nye anlæg eller ombygninger helt fra bunden og herefter sørge for udførsel i samarbejde med dygtige, mangeårige samarbejdspartnere.
PROJEKTER
OM VIRKSOMHEDEN
Damavent ApS blev etableret i 2021 af Daniel Madsen, som har mere end 10 års erfaring indenfor ventilationsfaget fra tidligere stillinger i store ventilationsfirmaer som hhv. projektleder og afdelingschef. Daniel forestår virksomhedens projektering og kontorarbejde og er tovholder på større projekter.
Eftersom virksomhedens aktiviteter er blevet flere og større hen over årene, er Stefan Sørensen og Allan Langsig Rasmussen blevet ansat i virksomheden.
Stefan er uddannet rustfast klejnsmed og forestår virksomhedens vigtigste montageopgaver. Stefan er blandt branchens dygtigste montører, når det kommer til f.eks. synlig ventilation, hvor arbejdet skal fremstå ekstra skarpt. Derudover har Stefan en håndværksmæssig formåen, som går langt over branchestandarden og skal der laves specialtilpassede løsninger, så kan Stefan ordne det.
Allan er virksomhedens ventilationstekniker, som forestår serviceopgaver, indregulering samt fejlfinding med en teknisk præcision, hvor kun få kan følge med. Allan har nemlig mere end 30 års erfaring i ventilationsfaget. Udover at være dygtig til ventilationsteknik, er Allan også dygtig til automatik, og sørger for intern fortrådning til f.eks. brand- og røgspjældsautomatik og intern fortrådning og idriftsættelse af zoneautomatik til VAV-spjæld og køle-, varme- og ventilationsstyringer.
Damavent er ikke begrænset til kun tre mands arbejde. Når der skal udføres store ventilationsopgaver, indhentes supplerende assistance fra mangeårige samarbejdspartnere, som hjælper med ventilationsmontage, el-arbejde, CTS-arbejde, kølearbejde, VVS-arbejde og teknisk isolering. Dvs. principielt er ingen opgave for stor for Damavent, og større opgaver, som kræver at der udføres et stort stykke arbejde på kort tid, kan fint løses.
Damavents vision er at være blandt markedets skarpeste indenfor projektering af nye anlæg og en opgave udføres aldrig på mavefornemmelse eller gæt. Vi gør en dyd ud af, at arbejdet udføres håndværksmæssigt korrekt og at gældende normer og krav overholdes. Heriblandt kan nævnes gældende bygningsreglement, DS447, DS428-5, EN1366-1 mv.
Virksomheden har værdier, som baserer sig på ordentlighed, ærlighed og fokus på det gode samarbejde med vores kunder. Vi er ”bløde mennesker”, som laver ”hård teknik”. Vi løser teknisk komplekse opgaver via vores erfaring og teknisk know-how og med en grundindstilling til at vi vil have tilfredse kunder ved at løse vores opgave ordentligt.
Vi projekterer helst en ny opgave fra bunden, men rådgiverprojekter kan også være udgangspunkt for en opgave.
ANSATTE
Lad os drøfte
jeres næste projekt
Udfyld formularen, ring eller skriv til os for
at starte en dialog.
Gredstedvej 10, 6771 Gredstedbro
+45 51 51 03 34








_edited.jpg)

